Familievejledning jf. barnets lov 

Der tilbydes vejledning til familier der har brug for støtte og vejledning til diverse problemstillinger jf. barnets lov § 32. Herudover tilbydes pædagogiske observationer til brug for afklaring af indsats for barnet og /eller forældrene.


Kontaktperson til børn og unge 

Der tilbydes støtte til børn og unge jf. barnets lov § 32. Støtten kan udmønte sig i jeg-støttende samtaler, ledsagelse til skole/fritidsaktiviteter, træning med offentlige transportmidler, overgang til voksenlivet ift. Udflytning.

Støtte til anbragte unge i egen bolig. Ift. ADL træning, fastholdelse i Uddannelse, de svære tidspunkter på dagen når man er alene. Støtte til at håndterer uhensigtsmæssige strategier som selvskade, rusmiddelindtag, kriminalitet mv.

Kontaktperson til voksne jf. SEL § 85/99

Der tilbydes socialpædagogisk støtte til borgere med nedsat funktionsevne. Støtten kan være på skæve tidspunkter og tilrettelægges i samråd med forvaltning og borger ud fra dennes behov. Der ydes også støtte til borgere der ikke har, eller kan opholde sig i egen bolig.  Den socialpædagogiske indsats spænder bredt fra hjælp til struktur i hverdagen, døgnrytme, ADL, brevhåndtering, indkøb, rengøring, kontakt til myndigheder, ledsagelse til offentlige instanser, fastholdelse af bolig, budget mv.

Mentorstøtte til voksne jf. LAB § 167

Det kan være svært at fastholde sit tilbud hos jobcenteret, hvis man er inde i en svær og uoverskuelig periode, hvor alt synes at gå imod én.  Der tilbydes derfor mentorstøtte ifm. At fastholde tilbud, uddannelse eller ansættelse mv.

Støttet og overvåget samvær barnets lov § 103, 105

Når et barn ikke kan bo hjemme af den ene eller anden årsag vil situationen omkring samvær altid være sårbar. Der tilbydes bistand til overvåget og støttet samvær, hvor der vil være en anerkendende og støttende tilgang til forældrene og barnet vil aldrig være i tvivl om at det er i trygge hænder, uanset om samvær har karakter af kontaktbevarende eller relationsbevarende samvær.

Støtte til forældre jf. barnets lov § 75

Der tilbydes støtte til forældre med børn anbragt uden for hjemmet. Støtten kan være med til at fastholde kontakten mellem biologiske forældre og barnet. Det kan også være støtte til forældre hvor kontakten til barnet er svingende og der er brug for samtaler med forældrene.  

Det vil primært være samtaler der bidrager til forståelsen af anbringelsen og bidrage til et godt samarbejde med myndighederne. Såfremt forældrene/forvaltningen ønsker det, deltages også i møder vedr. anbringelsen.

Udarbejdelse af neuroaffektiv analyse og EMS

Neuroaffektiv analyse som arbejdsredskab

Når jeg udarbejder en neuroaffektiv analyse, scorer jeg 15 udsagn der danner grundlag for vurdering af barnet, den unge eller den voksnes følelsesmæssige funktionsniveau og dermed nærmeste udviklingszone. Herefter vil analyseredskabet pege på interventioner på de tre neuroaffektive niveauer, - det autonome, limbiske og det præfrontale niveau. Den neuroaffektive analyse kan hjælpe borgeren med at får kortlagt om mentaliseringskompetencen er fraværende, ubalanceret eller ressourcefyldt, og hvad der i så fald skal arbejdes videre med ud fra nærmeste udviklingszone. Nedenstående ses et eksempel på en neuroaffektiv analyse.  

Emotional Mentalizing Scale " EMS" som vurderingsredskab

Herudover er jeg certificeret i EMS – emotional mentalizing scale, en vurderingsmetode til mentaliseringsfunktionen hos unges, voksnes, forældres og gravides mentaliseringskompetence. EMS er udviklet til at målrette foranstaltninger og interventioner ud fra den enkeltes mentaliseringsfunktion, med EMS kan fagpersonale lade vurderingsmaterialet indgå i deres kliniske vurdering ifm. tilrettelæggelse af interventioner.

Metoden er et interview der optages på video og efterfølgende scores ud fra en 0-4 punkt skala. Her skal man besvare spørgsmål der vedrører forståelsen af sig selv, andre og opfattelse af forældre og egne barndomsoplevelser. EMS udspringer af neuroaffektiv udviklingspsykologi og sammenhængen mellem kropssprog, interaktions-kompetence og personens narrativer betyder meget i scoringen af mentaliseringsfunktionen.